FORÅR 2026

Opdag dette skjulte hjørne af Umbrien, og båndet som her forener historie og natur.

En grupperejse mod uberørt natur, uspoleret historie og tidløse traditioner.

Denne grupperejse tager os langt væk fra klassiske turistiske ruter, til den sydlige del af regionen, på opdagelse af dens skjulte sjæle. Vi udforsker små og mindre kendte byer gennem deres uspolerede historie. Vi udlever den uberørte natur og oplever det bånd, der tilknytter landskabet til den lokale mad og de tidløse traditioner, der stadig holder regionens kultur levende.

PRIS FRA 14.800; pr.person

HVAD ER INKLUDERET:

Flyverejse T/R KBH-ROM (bagage inkluderet)
Transport med privat bus under hele rejsen
Alle entreer og udgifter under rejsen (som står på programmet)
Dansktalende italiensk turleder under hele rejsen
7 natter på 4* hotel
7 morgenmad på hotellet
1 guidede ture med professionelle lokale guider (Spoleto)
4 frokost+ 4 aftensmad


PROGRAM

Dag1 - lørdag 18 april

Dag2 - søndag 19 april

Velkommen til Umbrien

Rejsen begynder kl. 16.30 med fly fra København til Rom Fiumicino. Her venter vores bus på os, klar til at køre os rundt i Umbrien hele ugen. Vi kører til Terni, hvor vi skal bo på et 4-stjernet hotel alle syv nætter. Dagen afsluttes med indkvartering på værelserne og middag på hotellet.


Dag3 - mandag 20 april

I vandets tegn

Efter morgenmaden kører vi til Marmore-vandfaldet, hvor vi på en let vandretur beundrer dette spektakulære ingeniørarbejde af de gamle romere, som også er Italiens højeste vandfald. Derefter nyder vi en lækker madpakke (inkluderet), midt i naturen. Vi fortsætter til den fascinerende Piediluco-sø, som vi udforsker på en bådtur. Til sidst besøger vi middelalderbyen Labro, der troner over søen fra bjergtoppen. Vi slutter dagen med en fælles aftensmad på restaurant (inkluderet).

Dag4 - tirsdag 21 april

Kulturens rige i mange århundrede

Efter morgenmaden på hotellet kører vi til den smukke by Spoleto. Grundet sin fortid som politisk og kulturel hovedstad gennem mange århundreder byder byen på en unik kunsthistorisk arv med spor fra Romerriget, det langobardiske kongerige, middelalderen og op til nutiden. En lokal guide viser os byens vigtigste seværdigheder på en guidet tur (på engelsk): Duomo'en, Ponte delle Torri og fæstningen Rocca Albornoz. Frokost er på egen hånd. Om eftermiddagen er der mulighed for at slentre rundt i byen, besøge udstillinger af moderne kunst eller udforske Montelucos skov. Aftensmad er på egen hånd.

Dag5 - onsdag 22 april

Ved Umbriens balkon

Efter morgenmaden kører vi til Montefalco, Sagrantino-vinens hjemsted. Her besøger vi San Francesco-klostret med de vidunderlige fresker af Benozzo Gozzoli og munkenes gamle vinkældre. Til frokost er vi gæster hos Cantine Dionigi, der byder på deres vin og andre lokale delikatesser (inkluderet). Om eftermiddagen går turen til Bevagna, også anerkendt som én af Italiens smukkeste landsbyer. Plinius den Ældre skrev om byens skønhed, og mange digtere og kunstnere besøgte den under deres Grand Tour i det XIX. århundrede. I dag bevarer byen sin unikke karakter og er verdensberømt takket være byfesten og den historiske genoplevelse Le Gaite.

Dag7 - fredag 24 april

Fra jord til bord

Vi starter dagen med en god morgenmad på hotellet og gør os klar til turen til Todi, en charmerende by, der har ligget på en bakke over den umbriske dal i næsten 2000 år. Inden vi udforsker byen med dens historiske bygninger og maleriske smalle gader, besøger vi en agriturismo, hvor vi sammen laver traditionel og bæredygtig mad og spiser til frokost det, vi har tilberedt (inkluderet). Vi kører derefter tilbage til Terni, hvor vi spiser aftensmad på egen hånd og hviler os til at være klar til næste dag.

I Umbriens vilde hjerte

Vi nyder morgenmad på hotellet, inden vi tager på eventyr til Nera-dalen. Vores første stop er i en berømt butik i Sant'Anatolia di Narco, hvor vi handler lokale delikatesser og gastronomiske specialiteter, som vi spiser til frokost (inkluderet). Turen fortsætter til fæstningsbyen Vallo di Nera, der er anerkendt som en af de smukkeste landsbyer i Italien. Herefter kører vi til Sellano, hvor der er mulighed (valgfrit) for at opleve Europas højeste tibetanbro. Dagen afsluttes med et besøg i Scheggino, en middelalderlig perle omgivet af natur og beskyttet af floden. Her spiser vi aftensmad på en typisk restaurant (inkluderet).

Dag6 - torsdag 23 april

En rejs gennem tiden

Dagen er dedikeret til arkæologi og naturskønhed. Vi spiser morgenmad på hotellet og kører til Carsulae, hvor vi udforsker dette "lille umbriske Pompeji" omgivet af grøn natur. Herfra fortsætter vi til Gole del Nera (Nera-slugten), en naturoase, hvor det smaragdgrønne vand gemmer på resterne af den gamle romerske flodhavn. Vi tager derefter til Narni, en by der på grund af sin strategiske placering var et vigtigt centrum i både Romerriget og middelalderen. Her spiser vi frokost på egen hånd, og mødes igen for en tur gennem byens fortid ved besøget i Museet Det Underjordiske Narni. Vi slutter dagen med en fælles aftensmad på en restaurant (inkluderet).

Dag8 - lørdag 25 april

Tak og på gensyn!

Vi nyder den sidste morgenmad på hotellet, hvorefter vi tager vores sidste tur med bussen, der kører os til lufthavnen. Vi siger farvel og tak, og flyver tilbage til Danmark.


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tilmelding

For at tilmelde dig, skal du udfylde formularen eller sende en e-mail til ditpastilitalien@gmail.com. Det er samtidig nødvendigt at betale et depositum via bankoverførsel til Panorama Viaggi Grato Rejsebureau. Tilmeldingen er først gyldig, når vi har bekræftet modtagelsen af pengene. Vi anbefaler, at du gemmer kvitteringen for din bankoverførsel, så du kan fremlægge den i tilfælde af spørgsmål.

Tilmelding og Frister

Vi anbefaler, at du tilmelder dig rejsen senest 1 måned før afrejse (dvs. d. 18 marts 2026). Dette skyldes, at der er deadlines for flybilletter og booking af aktiviteter. Efter denne frist er det ofte stadig muligt at tilmelde sig, men det kan i visse tilfælde medføre en højere pris på grund af eventuelle prisstigninger.

Dine rejsedokumenter og billetter vil blive sendt elektronisk til dig senest 7 dage før afrejse.

Betaling af rejsen

Depositum: Ved tilmelding skal du betale et depositum, der udgør 20 % af rejsens samlede pris. Den samlede pris inkluderer eventuelle tilkøb, som for eksempel eneværelsestillæg, forlængelser eller særlige udflugter.

Restbeløb: Restbeløbet skal betales senest 3 uger før afrejse (dvs. d. 28. marts 2026), medmindre andet er aftalt.

Bankoverførsel skal foretages til følgende bankkonto, der tilhører Panorama Viaggi Grato:

IBAN: IT64N00622014407000020000545

Modtager: Panorama Viaggi Grato

Meddelelse: Rejs til Umbrien

Hvad er inkluderet i prisen

Prisen for din pakkerejse inkluderer følgende, medmindre andet er angivet i rejseprogrammet:

  • Flyrejse tur/retur fra Danmark (25 kg bagage)
  • Alle planlagte udflugter, transport og entréudgifter.
  • Måltider (frokost og/eller middag), som specifikt er nævnt i rejseprogrammet.
  • Indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse med morgenmad. (Eneværelsestillæg: tillæg for et enkeltværelse er 1570 kr. Hvis du ønsker at dele et dobbeltværelse, men dette ikke er muligt, vil du automatisk blive opkrævet et tillæg for et enkeltværelse). 
  • Dansk rejseleder og engelsktalende lokalguider.
  • Drikkepenge til lokale guider og chauffører.

Ikke inkluderet i prisen:

  • Afbestillings- og rejseforsikringer.
  • Klima- og passagerafgifter.

Vilkår

Aftaleindgåelse

Når du køber en pakkerejse hos os, indgår du en bindende aftale med Rejsebureau Panorama Viaggi Grato. Disse vilkår og betingelser udgør grundlaget for jeres aftale og beskriver de rettigheder og pligter, der gælder for begge parter.

Din aftale med Rejsebureau Panorama Viaggi Grato træder i kraft, så snart de har modtaget din rettidige betaling af depositum. Det præcise beløb og betalingsfrist vil fremgå af den faktura, du modtager ved bestilling.

Forsikringer

Afbestillingsforsikring
Du har mulighed for at tegne en afbestillingsforsikring i forbindelse med din rejse. Den udgør 6 % af rejsens samlede prisen og den skal tegnes samtidig med, at du bestiller rejsen og betaler depositum. Vi opfordrer dig til selv at undersøge dækningen og vilkårene for den valgte forsikring.

Rejseforsikring
Som deltager er du selv ansvarlig for at sikre, at du har den rette og dækkende rejseforsikring.

Sygesikring-Det Blå EU-sygesikringskort: Dit blå EU-sygesikringskort giver dig adgang til offentlige sundhedsydelser i Italien på samme vilkår som landets egne borgere. Det betyder, at du kan få læge- og tandlægehjælp samt behandling på offentlige hospitaler. Vær dog opmærksom på, at der kan være egenbetaling, da dækningen svarer til de lokale regler.

Anbefaling om udvidet rejseforsikring: Vi anbefaler på det kraftigste, at du tegner en udvidet rejseforsikring. Den kan dække uforudsete udgifter, som det blå sygesikringskort ikke dækker, herunder hjemtransport og privat behandling.

Ansvarsfraskrivelse: Vi kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle udgifter, der opstår som følge af, at du ikke har den fornødne forsikringsdækning (f.eks. i tilfælde af sygdom eller behov for hjemtransport).

Afbestilling

Afbestilling skal altid ske skriftligt. Ved afbestilling gælder følgende vilkår:

  • Afbestilling af rejsen uden en gyldig lægelig begrundelse medfører tab af depositum eller det fulde beløb (hvis allerede betalt).
  • Hele rejsens pris er tabt, hvis udeblivelse skyldes manglende, ugyldigt pas, visum eller andre nødvendige rejsedokumenter.
  • Hele rejsens pris er også tabt ved udeblivelse eller for sent fremmøde.

Bemærk: Vi opfordrer dig til selv at undersøge dækningen og vilkårene for den valgte forsikring, hvis du har tegnet afbestillingsforsikringen.

Særlige forhold: Hvis der inden for 2 uger før afrejse opstår naturkatastrofer eller krigslignende begivenheder på rejsemålet, refunderes hele rejsens pris. Dette er dog kun gældende, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til området, og hvis begivenhederne er opstået efter, at rejsen blev bestilt.

Overdragelse af rejse

Du har mulighed for at overdrage din rejse til en anden person (f.eks. familie eller venner) uden administrativt gebyr. Der kan dog være ekstra omkostninger forbundet med navneændringer på flybilletter og hoteller.

Vigtig information: En overdragelse kan ikke altid lade sig gøre. Nogle af vores leverandører tillader ikke navneændringer, eller også medfører det, at der skal købes en helt ny flybillet.

Det er vigtigt at bemærke, at en overdragelse kun kan ske, hvis den person, der overtager rejsen, opfylder alle de nødvendige betingelser og krav for rejsen.

Aflysning

Hvis en rejse aflyses fra vores side, vil du få det fulde beløb, du har indbetalt, tilbage. Årsager til aflysning kan være:

  • For få deltagere: Rejsen kræver et minimum af 12 deltagere, medmindre andet er angivet. Hvis rejsen aflyses af denne grund, vil du blive informeret senest en måned før afrejsedatoen.
  • Uforudsete hændelser: Rejsen kan også blive aflyst i tilfælde af oprør, krigshandlinger eller naturkatastrofer i nærheden af rejsemålet.

Ændring af rejseplan

Der kan opstå situationer, hvor vi er nødt til at ændre afrejse- eller hjemrejsedatoer, f.eks. på grund af flyselskabers ændringer i tidsplaner eller aflysninger, som vi ikke kan stilles til ansvar for.

Ligeledes kan der under rejsen opstå uforudsete hændelser, som nødvendiggør en ændring af den planlagte rejseplan. I sådanne tilfælde vil den danske rejseleder træffe en beslutning i samråd med vores lokale samarbejdspartner.

Ændring af pris

Rejsebureau Panorama Viaggi Grato forbeholder sig retten til at justere rejsens pris, hvis uforudsete omstændigheder gør det nødvendigt. Dette kan skyldes øgede udgifter til flybilletter, transport, skatter, afgifter, stigende oliepriser eller ændringer i valutakurser.

En eventuel prisstigning vil blive meddelt dig senest 3 uger før afrejsedatoen.

Almindelig fysisk form på rejsen

For at deltage på rejsen skal du være i almindelig god fysisk form og kunne færdes uden større vanskeligheder. Dette indebærer blandt andet, at du selv skal kunne håndtere din bagage.

Rejsedokumenter og ansvarsfraskrivelse

Vi sender dine rejsedokumenter til den e-mailadresse, du oplyser ved bestillingen. Du har pligt til straks at gennemgå dokumenterne, når du modtager dem, og informere os omgående, hvis du opdager fejl. Det er især vigtigt at kontrollere, at rejsedatoerne og navnene er korrekte. Navnet skal stemme overens med dit pas.

Reklamation

Hvis du oplever mangler eller problemer under rejsen, er det vigtigt, at du straks informerer os. Dette giver os mulighed for at rette op på situationen med det samme.

På grupperejser skal du altid reklamere til din rejseleder på stedet.